Mød Pia

Pia Ellebæk er servicekoordinator i DELPRO. Hun blev ansat i 2006 og er en af vores uundværlige “blæksprutter”. Hun nyder især, at der aldrig er to dage, der er ens. Og hendes opgaver spænder meget vidt.


Mændene i Himmelev er mine drenge
Jeg er uddannet teknisk assistent inden for bygge og anlæg og blev ansat til at indtegne projekter i AutoCAD for projektafdelingen. Men det er nærmest det eneste, jeg aldrig har lavet i DELPRO. I stedet hjælper jeg servicelederne med at indberette data, når montørerne har udført eftersyn på transformerstationerne.

Indberetningen af data er langt fra min eneste opgave. Jeg er lidt en blæksprutte, der også står for indkøb til møder og kurser i huset, hjælper teknikerne med jobkort, laver proforma fakturaer, bestiller materiale til lageret, sørger for at skraldemanden kommer, holder arrangementer i personaleforeningen og i hundredvis af andre mindre og større opgaver.

Men min ubetingede vigtigste opgave er at være der for mine drenge i afdelingen. Jeg er altid klar med et kram og en trøstende skulder, når det går skidt med konen, eller når ungerne er lidt på tværs. Når mine drenge har en bøvs eller to, de skal ud med, lytter jeg og snakker med dem. De får en god krammer, og så er de som regel klar til at knokle videre med deres opgaver.


Tillid, respekt og samarbejde
DELPRO er en fed arbejdsplads båret af tillid, respekt og samarbejde, vi og hjælper hinanden på kryds og tværs. Arbejdet er varierende, og der er aldrig to dage, der er ens. Der er plads til, at jeg udvikler mig fagligt og som menneske. Jeg trives i at have travlt, og at der altid lige kommer en ny opgave væltende ind ad døren.

Du skal være klar til at give den en skalle, når deadlines skal overholdes. Men du får også lov til at gå tidligt en dag, hvis du har brug for det. Jeg kan godt lide, at fleksibiliteten er gensidig, og at der bliver lyttet til alles idéer og input. Vi har en fantastisk arbejdsplads, og jeg kan slet ikke forestille mig at skulle arbejde et andet sted og undvære mine drenge i DELPRO.

DELPRO A/S
Bavnevej 50
DK-6580 Vamdrup
+45 7632 2700
CVR-nr. 25019776