Det gælder nemlig begge veje. For hos DELPRO går vi aldrig på kompromis med vores faglige kompetencer eller vores evne til at tilbyde vores kunder assistance – lige når de har brug for det. Det samme tilbyder vi vores medarbejdere. Fordi vi ved, at livet nogle gange kræver, at man er fleksibel. Især når arbejdsliv og privatliv skal gå op i en højere enhed.
Vi stræber efter succes. Hver gang.
Hos DELPRO har vi et motto, der hedder: “Det skal virke første gang. Og det skal virke ordentligt.” Derfor er vi også stolte af vores kompetente medarbejdere, som hver dag efterlever netop dette.
Vi er ikke den største fisk i havet. Men vi ved, at vi altid leverer kvalitet til vores kunder. Og vi kan netop gøre det fleksibelt, fordi vi er den type virksomhed, vi er. Derfor bliver vi også sjældent valgt udelukkende på baggrund af pris. Vi bliver valgt af virksomheder, som vægter kvalitetsbevidste, fleksible og kompetente samarbejdspartnere højt.
Hos DELPRO tilpasser vi os dit liv, dine interesser og dine behov.
Derfor tilbyder vi også vores medarbejdere forskellige typer jobs. For eksempel har vi stillinger, hvor du arbejder intenst i en længere periode og så efterfølgende har fri længere tid af gangen. Men også stillinger, der tilgodeser familielivet og stillinger, der tager hensyn til, hvis din familiesituation ændrer sig. For der skal være plads og tid til det hele.
Hos DELPRO skelner vi primært mellem Wind og Power Systems. Du kan både få lov til at arbejde inden for elforsyning, vindmøller, datacentre, jernbaner og industrivirksomheder. Med andre ord er der rig mulighed for, at du kan beskæftige dig med netop det, du brænder for. Og det er også helt okay, hvis du gennem din karriere hos os ønsker at prøve kræfter med noget nyt. Det er kun et plus i vores optik.
Vi er ambitiøse. Både på dine vegne og på vores egne.
Hos DELPRO er vi ærekære omkring vores fag. Vi brænder for højspænding. Og har en professionel stolthed, som vi bærer med os i alt, hvad vi gør. Det samme gælder vores medarbejdere. Derfor understøtter kulturen i DELPRO virksomheden – og især vores faglighed.
For vi er ambitiøse. Tingene skal gøres ordentligt. Sådan har både vi og vores medarbejdere det. Derfor tilbyder vi dig også videreudvikling i vores eget uddannelsescenter.
Hvis du synes, vi lyder som en arbejdsplads for dig, så er du mere end velkommen til at tage et kig på de stillinger, vi har opslået nu. Du er også velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning. Vi er nemlig altid på udkig efter nye talenter, der vil være med til at skabe fremtidens DELPRO.