Hvis du har faglige ambitioner, kan vi garantere dig, at DELPRO er stedet for dig. For hos os er håndværket og fagligheden i fokus. Derfor tilbyder vi også vores medarbejdere gode muligheder for videreudvikling.
Det gør vi, fordi vi har et system, der virker. Vi har nemlig prøvet det mange gange før. Så mange gange, at vi nu har vores eget uddannelsescenter. På den måde kan vi give dig muligheden for at udvikle dig gennem hele dit arbejdsliv.
DELPRO er for livet
Det er ikke noget, vi bare siger. For hos DELPRO går vi benhårdt efter, at vores medarbejdere skal blive hos os så længe som muligt. Fordi det giver nogle helt unikke muligheder for, at de kan udvikle sig. Og blive udfordrede på forskellige områder. Måske endda områder, de ikke lige selv havde overvejet.
Vi er taknemmelige for vores ansatte. Fordi de hver dag viser os tillid. Og bliver ved med det. Vi har faktisk haft folk ansat, der nu er gået på pension, men som alligevel ikke helt kan holde fingrene fra faget og alle dets facetter. Derfor bliver de ved med at komme hos os. Fordi de elsker faget. Og fordi de bare ikke kan lade være.
Hos DELPRO har vi helt op til 50 års jubilarer. Det, tror vi på, skyldes vores fleksibilitet og høje faglighed. For hos os bevæger man sig ikke bare nedefra og op på rangstigen. Vi bevæger os på kryds og tværs. Det er vores måde at sikre medarbejdere, der udvikler sig og føler sig investerede i virksomheden.
"Jeg finder en stor glæde i at bruge min viden til at fejlsøge og løse en opgave. Alle ved, at nedbrud har store konsekvenser. Både økonomisk og for forbrugerne. Jeg nyder at arbejde koncentreret og bruge min erfaring til at koble store stationer, hvor sikringsproceduren er overholdt til punkt og prikke.
Det er livsfarligt, hvis vi laver fejl. Så kommer du sgu ikke hjem. Sikkerheden har altid højeste prioritet, og vi har altid været gode til at passe på hinanden."
Johannes, Servicetekniker/Dagvagt
Hvis du brænder for højspænding eller har lyst til at lære meget mere om det, er DELPRO helt sikkert stedet for dig.
Når du starter hos DELPRO, er du ikke nødvendigvis klædt på til højpændingsarbejdet. Det eneste, du skal have med i rygsækken, er lysten til at udvikle dig. Så skal vi nok hjælpe dig med resten.
Hos DELPRO sætter vi sikkerheden over alt andet. Derfor starter du med at være i marken med et team, som du bliver sat i. Du bliver ikke sluppet fri, før du er ordentligt klædt på. Det skaber sikkerhed og tryghed. Både for dig og for os.
Hos DELPRO er vi meget ærekære omkring vores fag. Vi vil levere høj kvalitet. Hver gang. Det er en kæmpe fordel, hvis du har det på samme måde. Og hvis du er klar til at påtage dig det ansvar, der følger med. Så kan vi garantere, at du vil passe perfekt ind her hos os.
"Her møder jeg kun glade og dygtige kolleger. Vi arbejder alle sammen med en god attitude. Projekterne udføres med faglig stolthed og i høj kvalitet. Jeg oplever, at atmosfæren på arbejdspladsen på samme tid er både afslappet og professionel.
Vi arbejder efter de samme mål, og det gør en kæmpe forskel for mig, at mit arbejde i den grad er meningsfuldt. De projekter jeg og mine kolleger arbejder med giver grøn energi og baner vejen for en bæredygtig fremtid. Vores indsats i DELPRO Wind er med til at skabe et sundere miljø for vores børn og børnebørn."
Malcolm Uzice, HV-tekniker Wind
International karriere ved DELPRO
Hvis du kommer fra udlandet og ønsker at arbejde hos os, sørger vi for, at du bliver klædt godt på. Vi kan hjælpe dig med, hvordan du skal forholde dig til det danske arbejdsmarked. Og så er vi selvfølgelig først og fremmest leveringsdygtige i et spændende arbejde med mulighed for videreudvikling.
Hos DELPRO ved vi, at livet er mere end blot arbejde. Uanset hvor spændende et job, man har. Derfor tilbyder vi også, at du først kan flytte til Danmark alene for at få den bedst mulige start på jobbet og et godt indblik i kulturen i DELPRO. Hvis vi er det rette match, hjælper vi selvfølgelig både dig og din familie godt på plads.