Tekniker til højspændingsprojekter

Er du tekniker med elektrisk baggrund og interesse for højspænding – og vil du være med til at tage aktiv del i udbygningen af den grønne omstilling? Så kom med på DELPRO-holdet og vær med til at sikre, at Danmark fortsat har et driftssikkert elnet med stærke forbindelser.

Om jobbet
Vores projektafdeling vokser, og vi søger derfor en højspændingstekniker til installation af stål- og højspændingskomponenter på AIS- og GIS-anlæg. Derudover vil du komme til at arbejde med:

  • Installation af anlæg fra 10kV – 400kV 
  • LV-montage på nye anlæg fra 10kV – 400kV
  • Installation af GIS anlæg
  • Kabelterminering (endeterminering og ligeløbsmuffer)
  • Installation af transformer, reaktor og tilknyttede kontrolsystemer
  • Diverse el-tekniske og mekaniske opgaver

Du bliver en del af et stærkt hold med gode kolleger og får en varieret hverdag med opgaver fordelt i hele Danmark. Arbejdet kræver derfor, at du i perioder kan være væk hjemmefra i hverdagene – typisk i 4-dages arbejdsuger.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er uddannet elektriker, forsyningsoperatør, stærkstrømstekniker eller har en anden relevant el-faglig baggrund. Det er vigtigt for os, at du har erfaring inden for højspændingssegmentet og gerne fra en lignende stilling.

Derudover lægger vi vægt på, at du har:

  • Mekanisk forståelse
  • Praktisk indsigt i med de gældende danske elsikkerhedsregler/-bekendtgørelser
  • Gode engelskkundskaber
  • Gyldigt førerbevis til kategori B (alm. bil) 

Hvad tilbyder vi?
Hos DELPRO bliver du en del af en ansvarlig virksomhed og et hold af kolleger, hvor fleksibilitet, sammenhold, og tillid kendetegner hverdagen, og hvor vi vægter en humoristisk men respektfuld omgangstone højt. Du får desuden:

  • Relevant oplæring og efteruddannelse
  • Indflydelse på dit jobindhold og fremtidige udviklingsmuligheder
  • Egne ansvarsområder som du vil kunne udvikle og effektivisere


Klar til at komme #medpåDELPROholdet? 
Så send din ansøgning via linket nedenfor. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match.   

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Simon Albeck, Ressource Manager i projektafdelingen, på telefon +45 4213 1091.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. 



Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Lokation: Vamdrup / Bavnevej, 50, 6580, Vamdrup, Denmark
Kontaktperson:
Simon Albeck +4542131091

#MedpåDELPROholdet

Følg med på LinkedIn

og læs mere om DELPRO

LÆS MERE Job og Karriere

DELPRO A/S er et entreprenør- og serviceselskab med speciale inden for højspændingsinstallationer mellem 10 kV og 400 kV. Vi udfører service- og entrepriseopgaver på elforsyningsnet, on- og offshore vindmølleparker, for jernbane-operatører samt større industrivirksomheder.

DELPRO er landsdækkende med hovedkontor i Vamdrup ved Kolding og beskæftiger ca. 220 ansatte. Derudover har vi aktiviteter i England, Polen, Holland, Frankrig og USA. DELPRO er certificeret i henhold til ISO 9001, ISO 14001 og ISO 45001.

DELPRO A/S
Bavnevej 50
DK-6580 Vamdrup
+45 7632 2700
CVR-nr. 25019776