Site Manager

Vil du stå i spidsen for tekniske teams på komplekse projekter inden for højspænding og energiløsninger? Hos DELPRO søger vi Site Managers, der skaber overblik, går forrest på sikkerhed og kvalitet og inspirerer sit team til at lykkes sammen.

Om jobbet

Som Site Manager får du en central rolle i at lede vores tekniske team on-site. Du har det fulde overblik over udførelsen og sikrer, at komplekse mekaniske og elektriske aktiviteter gennemføres sikkert, korrekt og i overensstemmelse med både projektspecifikationer og gældende standarder, i samarbejde med specialiserede teknikere.

Du får et job med teknisk tyngde og beslutningskraft, hvor du arbejder tæt sammen med både projektledere, kunder og leverandører.

Dine primære ansvarsområder 

  • Overordnet teknisk og udførende ansvar on-site
  • Ledelse og koordinering af specialiserede tekniske teams
  • Planlægning og styring af komplekse højspændingsaktiviteter (op til 400 kV), herunder montage, test og idriftsættelse
  • Sikring af høj HSEQ-standard gennem risikovurderinger, arbejdsmetoder, toolbox talks og audits
  • Teknisk sparring med projektledelse, kunder og underleverandører
  • Opfølgning på fremdrift, kvalitet og afvigelser samt rapportering til projektorganisationen
  • Mentorrolle i forhold til mindre erfarne Site Managers og teknikere

Du vil blive en del af en spændende og varieret projektportefølje – fra store højspændingsprojekter, der understøtter udbygningen af Danmarks infrastruktur, til etablering af solcelleparker, transformerstationer og montageopgaver på tværs af landet. Du tilknyttes sites fordelt i hele landet og på sigt kan der også opstå mulighed for kortvarige projekter i udlandet, hvis det har din interesse.

Hvem er du?

Vi søger en fagligt stærk og motiverende leder, der kan drive on-site projekter fremad med struktur, overblik og en sikker hånd. 

Din faglige profil

  • En solid teknisk baggrund (fx elektriker, installatør, tekniker eller smed)
  • Dokumenteret erfaring fra højspændingsprojekter – gerne 132–400 kV
  • Flere års erfaring som Site Manager, Supervisor eller Lead Technician på større projekter
  • Indgående kendskab til HSEQ, arbejdsprocedurer og tekniske standarder inden for højspænding
  • Kørekort og fleksibilitet i forhold til skiftende arbejdssteder
  • Kommunikerer flydende på dansk og forståeligt på engelsk

Din personlige profil

  • Har stærke lederevner og formår at motivere og engagere dine kolleger
  • Arbejder systematisk og struktureret med fokus på kvalitet, tid og økonomi
  • Skarp risikoforståelse og kompromisløs tilgang til sikkerhed
  • Evnen til at træffe beslutninger i komplekse og tidspressede situationer
  • Stærke samarbejdsevner og tydelig kommunikation på tværs af fagligheder

Hvem er vi?

DELPRO spiller en nøglerolle i udbygningen af Danmarks kritiske infrastruktur. Vi forbinder energikilder med elnettet og sikrer stabil, driftssikker strøm i en tid, hvor energisektoren forandrer sig hurtigt og grundlæggende. Vores ekspertise spænder over hele spændingsområdet fra 10 til 400 kV, og vi leverer nøglefærdige højspændingsløsninger til både forsyning, industri og grøn energi.

Med ca. 250 medarbejdere i Danmark og udlandet er vi kendt for høj teknisk kvalitet, professionel projektgennemførelse og kompromisløs sikkerhedskultur. Hos DELPRO får specialister plads til at bruge deres faglighed og til at præge både løsninger og arbejdsgange.

Ansøgning

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt via linket ”Ansøg”. Vi behandler ansøgninger løbende.

Har du spørgsmål, kontakt Project Excellence Manager, Claus Christensen på mail cch@delpro.dk.

Vi gør opmærksom på at du i forbindelse med ansættelse vil blive bedt om at fremvise straffeattest.

Vi glæder os til at høre fra dig.



Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Lokation: Vamdrup / Bavnevej, 50, 6580, Vamdrup, Denmark
Kontaktperson:
Claus Christensen +4542131261

#MedpåDELPROholdet

Følg med på LinkedIn

og læs mere om DELPRO

LÆS MERE Job og Karriere

DELPRO A/S er et entreprenør- og serviceselskab med speciale inden for højspændingsinstallationer mellem 10 kV og 400 kV. Vi udfører service- og entrepriseopgaver på elforsyningsnet, on- og offshore vindmølleparker, for jernbane-operatører samt større industrivirksomheder.

DELPRO er landsdækkende med hovedkontor i Vamdrup ved Kolding og beskæftiger ca. 220 ansatte. Derudover har vi aktiviteter i England, Polen, Holland, Frankrig og USA. DELPRO er certificeret i henhold til ISO 9001, ISO 14001 og ISO 45001.

DELPRO A/S
Bavnevej 50
DK-6580 Vamdrup
+45 7632 2700
CVR-nr. 25019776