Koordinator med flair for tal og struktur

Har du styr på detaljerne, er du skarp til koordinering og trives du med administrative opgaver? Så er du måske vores nye servicekoordinator i DELPROs Service Vest-team.

Vi søger en kollega, der motiveres af at skabe struktur, understøtte processer og få hverdagen til at hænge sammen for kollegerne i teamet. Hos DELPRO bliver du en del af en virksomhed i rivende udvikling, hvor vi arbejder målrettet for at sikre bæredygtig forsyning, og som går forrest i udviklingsprojekter, der gavner både dig og dine kollegaers trivsel. 


Om jobbet

Som servicekoordinator bliver du det naturlige bindeled i teamet, som har en central rolle i at sikre struktur og fremdrift i hverdagen. Du vil være tilknyttet vores hovedkontor i Vamdrup med mulighed for hjemmearbejde.

Dine primære opgaver vil være at:

  • Assistere med fakturering og økonomiopfølgning
  • Planlægge og facilitere statusmøder
  • Håndtere dokumentation, rapporter og kvalitetssikring
  • Vedligeholde intranet og Teams-site
  • Koordinere praktiske opgaver som flådedata og medarbejderoprettelser
  • Løse ad hoc-opgaver og aflaste kolleger ved ferie


Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har kontorbaggrund eller erfaring med lignende opgaver. 

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Er struktureret, serviceminded og har flair for tal
  • Kan bevare overblikket og håndtere flere igangværende opgaver
  • Arbejder selvstændigt og har en positiv indstilling 
  • Er god til at kommunikere – også på engelsk
  • Har gode IT-færdigheder, især i MS Office


Vi tilbyder

Du bliver en del af en uformel arbejdsplads med et stærkt fællesskab og højt til loftet. Vi tror på frihed under ansvar og giver dig gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Du kan se frem til en fuldtidsstilling på 37 timer med løn efter kvalifikationer – og en hverdag, hvor fleksibilitet og trivsel er i fokus. 

Service Vest består af ca. 30 dedikerede kolleger, som hver dag sikrer driften af højspændingsanlæggene vest for Storebælt gennem service, forebyggende vedligehold og akut assistance ved havari på elnettet. 


Er du vores nye kollega?

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt via linket ”Ansøg”. Vi behandler ansøgninger løbende.

Har du spørgsmål, kontakt afdelingsleder Jesper Skou Vinther på tlf. +45 4213 1207 eller mail jsv@delpro.dk.



Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 31-10-2025
Lokation: Vamdrup / Bavnevej 50, 6580, Vamdrup, Denmark
Kontaktperson:
Jesper Skou Vinther +4542131207

#MedpåDELPROholdet

Følg med på LinkedIn

og læs mere om DELPRO

LÆS MERE Job og Karriere

DELPRO A/S er et entreprenør- og serviceselskab med speciale inden for højspændingsinstallationer mellem 10 kV og 400 kV. Vi udfører service- og entrepriseopgaver på elforsyningsnet, on- og offshore vindmølleparker, for jernbane-operatører samt større industrivirksomheder.

DELPRO er landsdækkende med hovedkontor i Vamdrup ved Kolding og beskæftiger ca. 220 ansatte. Derudover har vi aktiviteter i England, Polen, Holland, Frankrig og USA. DELPRO er certificeret i henhold til ISO 9001, ISO 14001 og ISO 45001.

DELPRO A/S
Bavnevej 50
DK-6580 Vamdrup
+45 7632 2700
CVR-nr. 25019776