Koordinator med flair for tal og struktur

Har du styr på detaljerne, er du skarp til koordinering og motiveres af at skabe struktur? Så er du måske vores nye Servicekoordinator i DELPROs Facility Management afdeling.

Vi søger en kollega, der trives med administrative opgaver og som motiveres af at være en vigtig drivkraft i at få hverdagen til at fungere for kollegerne i teamet.

Hos DELPRO bliver du en del af en virksomhed i vækst, hvor vi arbejder målrettet for at sikre bæredygtig energiforsyning. I Facility Management har vi fokus på vedligeholdelse af og omkring højspændingsanlæg, som bidrager til sikre stabil og sikker drift året rundt.

Om jobbet

Som Servicekoordinator bliver du det centrale bindeled i teamet og spiller en vigtig rolle i at skabe struktur, sikre opfølgning og understøtte fremdrift i hverdagen. Du bliver en del af teamet i Øst med base på kontoret i Taastrup.

Dine primære opgaver vil være at:

  • Assistere med fakturering og økonomiopfølgning
  • Planlægge og facilitere statusmøder
  • Håndtere dokumentation, rapporter og kvalitetssikring
  • Deltage i kundemøder sammen med serviceleder
  • Vedligeholde afdelingens sider på  intranet og Teams
  • Koordinere praktiske opgaver 
  • Løse ad hoc-opgaver og aflaste kolleger ved ferie

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har kontorbaggrund eller erfaring med lignende opgaver. 

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Er struktureret, serviceminded og har flair for tal
  • Kan bevare overblikket og håndtere flere igangværende opgaver
  • Arbejder selvstændigt og har en positiv indstilling 
  • Er god til at kommunikere – også på engelsk
  • Har gode IT-færdigheder, især i MS Office

Vi tilbyder

Du bliver en del af en uformel arbejdsplads med et stærkt fællesskab og højt til loftet. Vi tror på frihed under ansvar og giver dig gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Du kan se frem til en fuldtidsstilling på 37 timer med løn efter kvalifikationer – og en hverdag, hvor fleksibilitet og trivsel er i fokus. 

Er du vores nye kollega?

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 12. januar  via linket ”Ansøg”. Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter når den rigtige kandidat er fundet.

Har du spørgsmål, kontakt afdelingsleder Kenneth Flindt på tlf. +45 4213 1220 eller mail kef@delpro.dk.



Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Lokation: Taastrup / Rugvænget 30, 2630, Taastrup
Kontaktperson:
Kenneth Flindt +4542131220

#MedpåDELPROholdet

Følg med på LinkedIn

og læs mere om DELPRO

LÆS MERE Job og Karriere

DELPRO A/S er et entreprenør- og serviceselskab med speciale inden for højspændingsinstallationer mellem 10 kV og 400 kV. Vi udfører service- og entrepriseopgaver på elforsyningsnet, on- og offshore vindmølleparker, for jernbane-operatører samt større industrivirksomheder.

DELPRO er landsdækkende med hovedkontor i Vamdrup ved Kolding og beskæftiger ca. 220 ansatte. Derudover har vi aktiviteter i England, Polen, Holland, Frankrig og USA. DELPRO er certificeret i henhold til ISO 9001, ISO 14001 og ISO 45001.

DELPRO A/S
Bavnevej 50
DK-6580 Vamdrup
+45 7632 2700
CVR-nr. 25019776